Om os
Voksdug Design
Vi er et team, der med hver vores kompetencer bidrager til den løbende udvikling af Voksdug-Design.dk. Vores fundament bygger på mange års erfaring med europæisk produktion af dansk design til skandinaviske kunder.
I Voksdug Design har vi medarbejdere, der har arbejdet med design, beklædningsformgivning og tekstiltryk gennem mange år. Arbejdet med at udvælge de bedste designs og tekstiler bliver gjort af medarbejdere med viden og erfaring fra tekstilindustrien. Andre har deres styrke inden for digital kommunikation, så hjemmesiden altid er opdateret og nem at shoppe rundt i.
Om vores produkter
Idéen til Voksdug-Design.dk opstod af en nysgerrighed for tendenser inden for design og boligindretning i Sydeuropa, hvor der altid har været tradition for at pynte hjemmet med tekstiler – sengetæpper, puder, gardiner og duge.
Vi har valgt at fokusere på tekstilvoksduge og voksduge, fordi de passer godt ind i en dansk hverdag, der er smuk og æstetisk, men også praktisk og nem. Vores duge er inspireret af den mangfoldige spanske kultur – her er designs med afrikansk ornamentik blandet med gløden fra sol-orange appelsiner.
Det har været vigtigt for os at købe tekstiler i Europa, hvor der tages hensyn til medarbejdernes arbejdsforhold, lønninger og sikkerhed, og hvor der er fokus på at mindske miljøbelastningen i produktionen. Vores hovedsæde ligger i Spanien.
Vi håber, at I vil tage godt imod vores produkter, og at I bliver lige så betagede af de smukke designs, som vi er.
Udviklet af Mette Nielsen, 2022.
